Er taknemlighed og offervilje mulig?
Vi har netop nu, en ret stor arbejdsløshed her i landet. De fleste der har job, er helt sikkert glade for at have et job og en lønindtægt. Men jeg hører ikke ofte om dyb taknemlighed for job og de muligheder det giver for et sted at bo, nok af god næringsrig mad at spise osv., for slet ikke at nævne de mange fælles tilbud vi alle nyder godt af indenfor sundhed, uddannelse m.m. Det har derfor været meget tankevækkende, at to afrikanske kvinder indenfor tre uger har udfordret studerende og ansatte ved DBI til at se på forhold, vi næsten mener at have ret til, i lys af vilkår vi har svært ved at tro mulige at leve under, og i lys af håb og fremtid det står i Guds magt at give hvor som helst vi befinder os i verden.
Helen Berhane slap ud fra 32 måneders fængselsophold i en container i Eritrea med troen og taknemligheden i behold. Hun nød bestemt ikke at blive indespærret under umenneskelige forhold, langt mindre at blive gennembanket og forkrøblet. Men i containeren tilegnede hun sig en ny erfaring, at taknemlighed til Gud sammen med glæden ved at synge blev en kilde, hvor igennem Gud gav hende håb og mod til at holde ud og fortsætte med at takke, selv da hun var ødelagt fysisk af vold og døden nær. Det kommer frem i hendes trosvidnesbyrd, i hendes sange og i hendes inspiration til at bede, støtte, opmuntre og øve fortalervirksomhed for mennesker der forfølges for deres kristne tro.
Fra fire års ophold i Danmark har Helen kendskab til at stor frihed som borger og kristen i et land som Danmark langt fra er lig med at kristne bruger meget tid på at fordybe sig i Bibelen, måske snarere tværtimod. Hun udfordrede os til i taknemlighed for frihed og muligheder at fordybe os i Guds ord, så det former os til et liv som Jesus-efterfølgere i hverdagen, her hvor vi er nu og hvor vi som helst i verden Gud vil bruge os. Helen rejser i dag rundt som et taknemligheds vidne i store dele af verden.
For få dage siden viste Wossene Aychiluhim os sin begejstring og gåpåmod til at udbrede sit initiativ til resten af verden. Gennem otte års slidsom og omsorgsfuld træning har indsatsen gennem Mercy Training Center (MTC) i Hawassa i Etiopien hjulpet 500 bar og hotelpiger ud af en nedværdigende hverdag i prostitution, vold, druk og stoffer. I Sydetiopien er træningsprogrammet ved MTC det eneste tilbud, privat såvel som offentlig, der reelt hjælper hotelpiger væk fra hotelmiljøet.
Wossene med hotelpiger
Wossene er ikke i tvivl om, at hemmeligheden er kombinationen af uddannelse i hendes ’Beauti salon’, skolegang og indføring i Bibelens budskab i et miljø med tillid, tålmodighed, tilgivelse, bøn og troen på Jesus. Det åbner langsomt pigernes øjne for Guds godhed på en måde så troen bliver personlig og de ser en ny fremtid for sig. Wossene kan ikke skjule sin taknemlighed, når hun fortæller at alle piger, trænet ved MTC, er sluppet fri af hotelmiljøet. Mange underholder sig selv gennem egne tiltag, nogle får gode uddannelser, mange bliver genforenet med deres familier. Med synlig glæde tilføjer Wossene, ’næsten alle piger følger Jesus, og mange lever i dag i kristne ægteskaber’.
DBIs bachelorstuderende, som skal på studietur til Etiopien i 2012, og der skal besøge TMC, lod sig tydeligvis inspirere af det Wossene fortalte, og de sponsor t-shirts hun havde med skiftede hurtigt hænder. Tilbage står Wossenes undrende spørgsmål og udfordrer os. ”Der er gjort så meget missionsindsats blandt store befolkningsgrupper i landdistrikterne i de fleste lande i verden. Hvorfor er der så få, der hjælper de titusinder af prostituerede hotelpiger i Etiopiens byer og de mange millioner andre i samme situation i resten af verden?”
Helen Berhane
Helens udfordring til at fordybe os i Bibelens budskab ønsker vi skal præge studie og miljø ved DBI. De to afrikanske kvinders taknemlighed og begejstring over at se Gud sørge for dem under ekstremt begrænsede vilkår, er en påmindelse til os om at vores navlebeskuende rettighedstænkning meget let spærrer for taknemlighed i forhold til Gud og mennesker imellem. Wossenes spørgsmål om hjælp til de mange ydmygede piger med deres bristede drømme står som en udfordring vi kan gøre noget ved. Vi kan følge hendes eksempel og i taknemlighed tage os af dem, ligesom hun gør.
Kristian Mogensen
Missionslærer
